Fragt & levering
Hos Proshave får du billig fragt og hurtig levering, så du ikke skal vente længe på dine produkter.
Din ordre sendes direkte fra vores lager i Viby J ved Aarhus, og vi gør alt, hvad vi kan, for at få den hurtigt afsted.
Nemt, hurtigt og til en attraktiv pris.

Fra bestilling til levering
Så snart din pakke er pakket og afsendt fra vores lager, modtager du automatisk en e-mail med tracking, så du kan følge din ordre.
Når pakken ankommer til PostNords eller GLS' sorteringscentral - typisk i løbet af aftenen eller natten - bliver den scannet, og herefter kan du følge pakkens vej frem til dig.
Betaler du med kort, hæver vi naturligvis først beløbet, når din pakke er afsendt fra vores lager.
Skal pakken stilles, hvis du ikke er hjemme?
Hvis du ønsker, at PostNord eller GLS stiller din pakke et aftalt sted, når du ikke er hjemme, kræver det, at du på forhånd har oprettet en aftale med fragtfirmaet.
Hos PostNord hedder ordningen Modtagerflex, mens GLS tilbyder Fuldmagt til Fleksibel hjemmelevering.
Med disse ordninger giver du fragtfirmaet tilladelse til at stille pakken på et aftalt sted. Når pakken er leveret på det aftalte sted, er den dit ansvar.
Modtagerflex hos PostNord:
Du kan nemt oprette Modtagerflex via PostNords app. I appen kan du også se et billede af, hvor pakken er blevet stillet.
Fleksibel hjemmelevering med GLS:
For at oprette Fleksibel hjemmelevering hos GLS skal du udfylde en formular og angive, hvor du ønsker, at pakken skal stilles.
Herefter modtager du et skilt, som skal placeres på det aftalte leveringssted.