Du har besluttet dig for, at investere i en barberkost til en fantastisk, traditionel vådbarbering. Du klikker ind under Proshaves faneblad "Barberkost" og opdager, at sortimentet er enormt! For hvilken barberkost skal du vælge? Og hvad er forskellen på de forskellige barberkoste?
Bare rolig: Det er slet ikke så uoverskueligt, som det ser ud! Vi har lavet denne guide, for at hjælpe dig med at finde den helt rette barberkost. Nedenfor har vi listet de faktorer, der spiller ind, når du skal vælge den perfekte barberkost til din daglige barbering.
Men først: Hvorfor skal jeg bruge en barberkost?
Du skal ganske enkelt bruge en barberkost, for at få en bedre, tættere og mere behagelig barbering. Barberkosten anvendes til at skumme din barbercreme/barbersæbe op til en lækker, fløjlsagtig barberskum. Og det er en sand fornøjelse at fordele barberskummet med en ordentlig barberkost.
Barberkosten virker exfoilerende på huden og fjerner derfor døde hudceller. Den har desuden den store fordel, at den løfter dine skægstubbe fra huden, så din skraber kan få fat i selv de mindste hår. Du opnår dermed en tæt og glat barbering.

Knobstørrelse
Barberkoste er lavet med forskellige knobstørrelser, der typisk spænder fra 20 mm. til 30 mm. Knobstørrelsen betegner selve børstens diameter, hvor den er "limet" sammen ved skæftet. En medium børste vil normalvis have en knobstørrelse mellem 21 og 23 mm.
Om du vælger en lille, medium eller stor børste afhænger i høj grad af personlige præferencer. Rent faktisk har knobstørrelsen en minimal indvikling på, hvordan skummet bliver. To identiske børste med forskellig knobstørrelse vil altså skumme lige godt, men den lille børste skal muligvis bruge mere vand, da den har en mindre sugeevne.
Men hvorfor så investere ekstra penge i en stor børste?
En stor børste virker mere fast og den holder derfor på mere vand og varme, hvilket kan give en mere luksuriøs fornemmelse. En stor børste er bedst for dig, der har helt tjek på din vådbarbering, da skummet er lidt svære at styre. Du vil altså have lettere ved at kontrollere og påføre barberskummet med en mindre/medium børste. En stor barberkost med et knob omkring 26 mm. er i øvrigt optimal til mænd med store hænder.

Skæftets materiale
Barberkostene er lavet i mange forskellige designs, former og materialer i et væld af pæne farver. Da skæftets ydeevne ikke afhænger af materialet, anbefaler vi dig, at vælge den, du synes er flottest. Alle barberkostene har et greb, der ligger godt i hånden. Du skal dog være opmærksom på, at det kan være en fordel at vælge et lidt større skæfte, hvis du har en stor hånd - og tilsvarende en lidt mindre børste, hvis din hånd er til den lille side.
Du finder eksempelvis barberkoste med håndtag i stilfuldt krom, blommetræ, ask, brunt horn, oliventræ, moseeg, porcelæn og massevis af andre varianter, der vil vække positiv opmærksomhed.
Så hvad er du til? Og hvilket materiale har du lyst til at have stående fremme på badeværelset?

Glem ikke en holder til din barberkost!
Hvis du på forhånd ved, at du gerne vil have et samlet sæt, der kan stå fremme, vil det være oplagt at have en holder i tankerne, når du investerer i din barberkost. Det kan nemlig være en mindre videnskab, at finde den holder, der passer perfekt til børsten.
Mühle har eksempelvis lavet holdere til barberkoste (og skabere), der passer specifikt til det enkelte produkt. Holderen skal slutte tæt om skæftet, for at børsten ikke falder ned. En barberkost skal altid hænge med børstehårene nedad, så overskydende vand kan løbe fra efter din barbering.
Når du skal købe en holder, er det vigtigt at bemærke hvilken model din barberkost har eller hvilken serie den hører til. På den måde kan du nemmere finde frem til hvilken holder, der passer.

Ønsker du et komplet barbersæt?
Det er også muligt at få din barberkost i et komplet barbersæt med tilhørende barberskraber og holder til din barberkost.
Mühle har et gigantisk sortiment af barbersæt. Her kan du finde barbersæt med de forskellige barberkoste, som vi har præsenteret ovenfor. Er du mest til Black Fiber, Silvertip Fiber®, Pure Badger, Best Badger eller SIlvertip Badger?
Hvis du ved, hvilken børste du er på jagt efter, kan du sortere i filtrene i venstre side. På den måde kan du vælge kun at se den type børste, du leder efter. Det gør jagten meget lettere og mere overskuelig!
Sidder du stadig tilbage med spørgsmål?
Du er altid mere end velkommen til at skrive til os på info@proshave.dk eller ringe på 7070 1808, hvis der er noget, du er i tvivl om.

Forfatter: Pernille Lanng




