Spring til indhold
LEVERING

LEVERING

fra kr. 45,-

HURTIG

HURTIG

1-3 hverdage

KUNDEKLUB

KUNDEKLUB

Optjen 10%

TRUSTPILOT

TRUSTPILOT

TRUSTPILOT

Varegruppe: La Barberia

La Barberia er et italiensk brand skabt med udgangspunkt i en passion for traditionel vådbarbering. Efter mere end 10 års erfaring med barbergrej og plejeprodukter har familien bag La Barberia udviklet deres egen serie, hvor italiensk barbertradition møder moderne formuleringer.

Sortimentet byder blandt andet på barbersæber og aftershave med nøje udvalgte plantebaserede ingredienser. Fokus er på et behageligt barberingsritual med godt glid, effektiv beskyttelse og optimal pleje af huden før, under og efter barberingen.

La Barberia fuldender oplevelsen med karakterfulde dufte - fra læder, tobak, vanilje og kakao til frisk bergamot, citrus og intens pebermynte.

Sammenlign (0/5)

6 produkter

Aftershave Lotion, Cuoio Gentile, 150 ml.
Nyhed
Vegansk

La Barberia

Aftershave Lotion, Cuoio Gentile, 150 ml.

Klassisk aftershave med varm og sofistikeret læderduft.

Normalpris 190,00 kr
Tilbudspris 190,00 kr Normalpris
Barbersæbe, Cuoio Gentile, 150 g.
Nyhed
HåndlavetVegansk

La Barberia

Barbersæbe, Cuoio Gentile, 150 g.

Cremet barberskum med varm og elegant læderduft.

Normalpris 165,00 kr
Tilbudspris 165,00 kr Normalpris
Barbersæbe, Verde Bergamotto, 150 g.
Nyhed
HåndlavetVegansk

La Barberia

Barbersæbe, Verde Bergamotto, 150 g.

Cremet barbersæbe med frisk middelhavsinspireret citrusduft.

Normalpris 165,00 kr
Tilbudspris 165,00 kr Normalpris
Aftershave Fluid, Freschissimo, 100 ml.
Nyhed
Vegansk

La Barberia

Aftershave Fluid, Freschissimo, 100 ml.

Alkoholfri aftershave med intens og langvarig kølende effekt.

Normalpris 190,00 kr
Tilbudspris 190,00 kr Normalpris
Aftershave Lotion, Verde Bergamotto, 150 ml.
Nyhed
Vegansk

La Barberia

Aftershave Lotion, Verde Bergamotto, 150 ml.

Plejende aftershave med frisk og elegant citrusduft.

Normalpris 190,00 kr
Tilbudspris 190,00 kr Normalpris
Barbersæbe, Freschissimo, 150 g.
Nyhed
HåndlavetVegansk

La Barberia

Barbersæbe, Freschissimo, 150 g.

Cremet barbersæbe med intens og kølende friskhed.

Normalpris 165,00 kr
Tilbudspris 165,00 kr Normalpris

La Barberia - italiensk passion for traditionel vådbarbering

La Barberia har sine rødder i Norditalien, hvor Paolo i 2014 åbnede en specialbutik dedikeret til traditionel vådbarbering og kvalitetsprodukter til mænd. Kort efter blev han følgeskab af sin søn, og sammen kastede de sig over en verden af barberkoste, håndværksfremstillede barbersæber, aftershave og klassiske barberingsritualer.

La Barberia var tidligt med til at dyrke den fornyede interesse for klassisk vådbarbering i Italien. Gennem mere end et årti har familien arbejdet tæt på nogle af branchens bedste brands og ikke mindst de entusiaster, der bruger produkterne hver dag.

Den erfaring blev fundamentet for La Barberias egen produktserie. Ambitionen er at forene den tidløse elegance fra italiensk barberkultur med den komfort, kvalitet og funktionalitet, man forventer af moderne plejeprodukter.

Barbersæbe med cremet skum og fremragende glid

En god barbersæbe er en central del af klassisk vådbarbering. La Barberias barbersæber er fremstillet med nøje udvalgte plantebaserede fedtstoffer og udviklet til at danne et fyldigt, tæt og cremet barberskum.

Skummet giver barberbladet gode arbejdsbetingelser ved at skabe både glid og beskyttelse mellem hud og barberblad. Det gør barbersæberne velegnede til den klassiske barbering med eksempelvis safety razor, shavette eller traditionel skraber.

Det gode glid er især værdifuldt ved kraftig skægvækst, hvor barberbladet skal kunne arbejde effektivt uden unødig friktion. Samtidig hjælper det beskyttende barberskum med at gøre barberingen mere komfortabel og mindske risikoen for den irritation og brændende fornemmelse, der kan opstå efter barbering.

Brug gerne barbersæben sammen med en barberkost. Det gør det nemt at arbejde sæben op til et rigt skum og fordele den grundigt i skægget.

Aftershave til det sidste trin i barberingen

Når barberingen er afsluttet, fortsætter ritualet med aftershave. La Barberias Aftershave Lotions er baseret på alkohol fremstillet ved fermentering af hvede. Det giver den klassiske, opfriskende og tonende oplevelse, man forbinder med en traditionel aftershave lotion.

Formuleringerne indeholder desuden udvalgte botaniske ekstrakter såsom kamille, morgenfrue og safran. Ingredienserne er valgt med fokus på deres beroligende og plejende egenskaber, så huden efterlades med en behagelig fornemmelse efter barberingen.

Resultatet er en aftershave, der passer naturligt ind i det klassiske vådbarberingsritual og samtidig drager fordel af moderne formuleringer og nøje udvalgte ingredienser.

Freschissimo - til dig, der elsker en iskold afslutning

Er du typen, der ikke kan få nok menthol efter barberingen, er Freschissimo et oplagt bekendtskab.

La Barberia Freschissimo Aftershave Fluid er alkoholfri og hurtigtabsorberende. Den er udviklet til at give en markant og langvarig kølende fornemmelse efter barbering. Et højt indhold af menthol kombineres med ren æterisk pebermynteolie, hvilket giver den intense friskhed, som navnet Freschissimo antyder.

Formuleringen indeholder samtidig aloe vera og troldnød, der bidrager med plejende, fugtgivende og beroligende egenskaber. Du får derfor både den kraftige kølende effekt og hudpleje efter barberingen.

Tre karakterfulde duftuniverser

Duften er en vigtig del af oplevelsen med traditionelle barberprodukter, og La Barberia arbejder med forskellige udtryk, der spænder fra varmt og sofistikeret til sprødt og ekstremt friskt.

Cuoio Gentile kombinerer blødt læder og varm tobak med raffinerede noter af vanilje og kakao. Duftprofilen er fyldig, varm og elegant og fortolker den klassiske læderduft på en afbalanceret måde.

Freschissimo går i en helt anden retning. Her er ren æterisk pebermynteolie omdrejningspunktet for en intens, aromatisk og langvarig friskhed. Et oplagt valg til dig, der ønsker en barbering med maksimal friskhedsfølelse.

Verde Bergamotto er frisk, livlig og tydeligt inspireret af Middelhavet. Bergamot møder lime og grapefrugt i åbningen, hvorefter duften udvikler sig med et elegant floralt hjerte og afrundes af vetiver og musk. Resultatet er en frisk citruspræget duft med mere dybde end en klassisk citrusduft.

Italiensk barberkultur i moderne form

La Barberia henvender sig både til den erfarne vådbarberingsentusiast og til dig, der ønsker at gøre den daglige barbering til mere end blot en praktisk opgave.

Brandets tilgang bygger på mange års praktisk erfaring med traditionel barbering og tæt kontakt med mennesker, der deler interessen for barbergrej, barbersæbe og aftershave. Produkterne er skabt med respekt for det klassiske barberingsritual, men uden at være fastlåst i fortiden.

Med La Barberia får du derfor italienske barberprodukter, hvor tradition, plantebaserede ingredienser, moderne formuleringer og karakterfulde dufte går hånd i hånd. Det er barbering for dig, der sætter pris på både processen og resultatet.