Vi har rigtig mange kunder, der spørger, hvilken forskel der er på en barbercreme og en barbersæbe. Begge dele bruges inden selve barberingen begynder. De har til formål at blødgøre skægstubbene og beskytte huden mod dit barberblad. Både cremen og sæben skummes op med en barberkost og resulterer endvidere i samme produkt - nemlig barberskum.
Men hér slutter lighederne, eller gør de rent faktisk det? Forskellen på en barbersæbe og barbercreme er ikke helt så sort/hvid, som man måske kunne tænke.
Vi vil forsøge at forklare det nærmere i det følgende.
Barbersæbe vs. Barbercreme
Der er tre overordnede punkter, hvorpå barbersæbe og barbercreme adskiller sig fra hinanden:
1. Konsistens
1. Konsistens
Firkantet sagt ligger forskellen i selve konsistensen. En barbercreme har typisk en blød konsistens, mens en barbersæbe har en fast/hård konsistens.
Der er dog flere tilfælde, hvor forklaringen ikke er fyldestgørende. For du kan købe både bløde barbersæber og hårde barbercremer.
Barbersæber og barbercremer ligner derfor til forveksling hinanden, og det handler i disse tilfælde om, hvad producenten vælger at kalde sit produkt.
2. Dosering
2. Dosering
Når en barbercreme leveres i en krukke, kan du nemt tage en passende mængde op med fingrene (eller barberkosten), og ligeledes kan du let dosere en barbercreme på tube, fordi produktet blot kan trykkes ud i din barberskål.
Det kan du ikke på samme måde med en barbersæbe, fordi der er tale om en samlet, hård masse. Barbersæben skal med andre ord altid doseres ved hjælp af en barberkost.
3. Opskumning
3. Opskumning
I forlængelse af punkt 2 er det også væsentligt at påpege, at en barbersæbe altid skal skummes op med din barberkost. Du kan ikke nøjes med at køre barbersæben rundt i ansigtet inden du starter barberingen.
Det kan du tilgengæld med en barbercreme. Barbercremen kan godt påføres direkte i ansigtet med fingrene, hvis du har ekstra travlt. Vi anbefaler dog altid at skumme den op med din barberkost, for at få det lækreste barberskum.
Du vil opleve, at en barbercreme skummer hurtigere op end end barbersæbe. Det kræver ofte lidt mere arbejde, at skumme barbersæben op på grund af den faste konsistens, men det er helt sikkert det ekstra arbejde værd.
Vi har lavet to guides, der viser dig, hvordan du trin for trin skummer din barbersæbe eller barbercreme op. Du kan læse dem her:
Valget er meget individuelt
Nogle oplever, at en barbersæbe giver et bedre glid og en bedre beskyttelse af huden end cremer. Til gengæld kan en barbersæbe være lidt hårdere mod huden i forhold til udtørring og det er derfor en god idé at afslutte barberingen med en god fugtighedscreme, når du bruger en sæbe.
Har du tør, sart og sensistiv hud, vil vi anbefale dig en barbercreme i stedet for en barbersæbe, da den giver ekstra fugt og pleje under barberingen.
Har du normal hud kan du selv vurdere, hvorvidt en barbersæbe eller barbercreme fungerer bedst for dig. Det kan for mange mænd være en god idé at skifte mellem de to konsistenser, så du nogle dage anvender den ene type og andre dage den anden.
Se udvalget af barbercreme & barbersæbe:

Forfatter: Pernille Lanng







