Spring til indhold
LEVERING

LEVERING

fra kr. 45,-

HURTIG

HURTIG

1-3 hverdage

KUNDEKLUB

KUNDEKLUB

Optjen 10%

TRUSTPILOT

TRUSTPILOT

TRUSTPILOT
Proshave
Sådan får du din barberkost til at holde i mange år

Guide til rengøring og vedligeholdelse af barberkost

Hvordan renser jeg min barberkost? Skal jeg rengøre børsten hver dag efter min barbering? Må jeg bruge kogende vand til at rense barberkosten i? Skal barberkosten lægges i blød efter barberingen? Er det nødvendigt at købe en holder til min barberkost?

Vi får dagligt rigtig mange spørgsmål om vedligeholdelse og rengøring af barberkoste. Vi har derfor lavet denne guide, så du i fremtiden er bedre rustet til at pleje din barberkost optimalt.

En barberkost er lavet til at holde i rigtig mange år. Det kræver dog, at du behandler den med omhu - altså renser og rengør den. Det er heldigvis ikke så besværligt at behandle børsten, så den bevarer form, funktion og holdbarhed længst muligt. Læs bare med her...

Se alle barberkoste
Proshave
Trin for trin

Ren og hygiejnisk barberkost

Det er vigtigt, at din barberkost bliver skyllet fri for sæberester efter brug, så sæbe og kalk ikke får lov at sidde i børstehårene, idet det med tiden kan gøre hårene porøse og nedbryde limen i selve knobet.

I det følgende kan du læse vores trin for trin guide til daglig rengøring af din barberkost - og en guide til "hovedrengøring" af din barberkost:

➡️ Daglig rengøring af din barberkost 

1. Skyl barberkosten
Skyl børsten i lunkent vand, så alle sæberester bliver skyllet ud af børstehårene.
Bemærk: Vandet må max. være 45 grader varmt. Det er vigtigt, du aldrig bruger kogende vand, da det både ødelægger hårenes kvalitet og limen, som holder børsten samlet

2. Klem børsten
Klem forsigtigt børsten, så overskydende vand klemme ud (ikke trække). Giv herefter børsten et par svirp med håndleddet ned i vasken eller brusenichen. Nu er børstehårene kun fugtige

3. Sæt den i en holder
Stil børsten i din holder og lad den lufttørre

Obs! Undgå at sætte den våde barberkost ind i et lukket skab, da den dermed ikke kan komme af med fugten.

➡️ Løbende rengøring og vedligehold

For at fjerne kalkrester i børsten, kan du fra tid til anden (eller efter behov) stille børsten med børstehårene i en mild eddikeopløsning (1:10) og lade den stå i et par minutter.

Skyl herefter børsten under rindende vand og vask børstehårene med en mild shampoo. Skyl til slut børsten, klem den forsigtigt og stil den luftstørring i din holder.

Din børste er nu ren. De første par barberinger vil den måske lugte lidt af eddike, men det forsvinder hurtigt.

En lille illustrativ video fra MÜHLE:

Ved du hvordan du laver dit eget barberskum?

Hvis du ikke ved, hvordan du laver et lækkert, hjemmelavet barberskum med din barberkost, kan du læse vores guides om det hér:

Guide: Lav barberskum med barbersæbe Guide: Lav barberskum med barbercreme Guide til den ultimative barbering
Proshave

Forfatter: Finn Brose

Finn Brose har siden 2008 drevet Proshave.dk, en af Danmarks førende webshops inden for klassisk barbering og skægpleje. Med mere end 15 års erfaring i branchen er Finn en passioneret ekspert, der brænder for at hjælpe mænd med at få den perfekte barbering.