Whocopied.me

Guide til barbering med ragekniv

Se alle rageknive hér
En ragekniv har mange navne og omtales også som barberkniv eller straight razor.

Barbering med ragekniv er en disciplin helt for sig selv. Det kræver både tålmodighed, fingersnilde og øvelse. Her får du en trin-for-trin guide til barbering med ragekniv, valg af ragekniv og hvordan du sliber din ragekniv for det optimale resultat.
Klik hér for at se hele vores udvalg af rageknive

Trin for trin: Sådan barberer du dig med en barberkniv

1: Forbedelsen er afgørende
Har du et langt skæg, er det en fordel at trimme det inden din barbering. Det er vigtigt, at du renser dit ansigt og skyller efter med lunkent vand, så dine skægstubbe bliver bløde og mere medgørlige. Du kan med fordel påføre en preshave, for at beskytte huden optimalt.  


2: Lav barberskum med din barberkost
Læg barberkosten i blød i varmt vand og giv derefter børsten et klem så vandet løber fra. Kør børsten rundt i din barbersæbe eller barbercreme til du opnår en fed, cremet konsistens. Påfør det nu skummende produkt i ansigtet med cirkelbevægelser, så skægstubbene løftes fra huden.

Se vores lækre udvalg af barberkoste hér


3: Grebet
Der er mange måder at holde ragekniven på, og det er en smagssag, hvilket greb, der fungerer bedst for den enkelte. På frisørskoler bliver elever undervist i et standardgreb, som fortsat er det mest populære greb i dag. I dette greb åbner du ragekniven så meget som muligt, så du næsten føler, du vender den med vrangen udad. Placer herefter fingrene som vist på de øverste fire billeder.

Der findes også et andet greb, som måske er nemmere og mere intuitivt for dig. I dette greb ligger barberkniven i forlængelse af din finger, som du kan se på de nederste to billeder.

Det er dog vigtigt at pointere, at du ikke kan holde samme greb gennem hele din barbering. Du er nødt til at skifte grebet undervejs, for at kunne barbere hele ansigtet optimalt.
4: Selve barberingen med kniv
Start altid med at barbere dig i skægstubbenes retning. Hold bladet i en vinkel på 30 grader. Undgå at presse kniven ind mod huden, men lad dens egen vægt gøre arbejdet.


5: Efter barberingen
Skyl ansigtet med koldt vand for at lukke porrerne. Afslut med god aftershave, som beroliger huden og giver massevis af fugt og pleje.


Bemærk:
Der er stor forskel på, hvordan producenterne leverer deres straight razors. Det er ikke alle, der er "shave-ready" (dvs. klar til brug) ved modtagelse. Er den ikke shave-ready skal du starte med at stroppe kniven med en læderstrop og først herefter er den parat til din første barbering.

Længere nede i guiden kan du læse, hvad en læderstrop er og hvordan du anvender den.


Fordele ved at bruge en straight razor
Se alle rageknive hér

Fordele ved at bruge en straight razor

Den største fordel ved at anvende en klassisk ragekniv er, at du opnår en meget tæt og glat barbering. Du skal blot køre kniven over huden en enkelt gang, for at fjerne stubbene, hvilket minimerer risikoen for irritationer og skægpest.

Det er derudover en billig løsning sammenlignet med flerklingeskrabere. Har du først investeret i en god ragekniv, har du glæde af den i rigtig mange år frem. Du skal blot huske at slibe og vedligeholde den.

Dovo og Sedef laver nogle gode begynder-knive af lækre materialer. Men vil du have det ypperste inden for straight razor anbefaler vi dig en kniv fra franske Thiers-Issard. Et kunstværk spækket med lækre detaljer og lavet af eksklusive materialer til mænd, der ikke går ned på udstyr!

Hvilken ragekniv skal du vælge?

Er du på jagt efter en god ragekniv, som du kan have glæde af langt ud i fremtiden? Så anbefaler vi dig, at du fra start investerer i en kniv af rigtig god kvalitet.

Selve stålet er afgørende for din oplevelse. Carbon stål er det ypperste i den forbindelse. Denne type stål er smedet på en unik måde, der gør, at kniven er meget stærk og skarp.  

Vi anbefaler dig, at vælge et blad, der ikke er for bredt. En størrelse på 5/8" eller 6/8" er en god rettesnor at følge, da disse lettest følger ansigtets konturer.  

Der er forskellige muligheder, når det kommer til spidsen på kniven. En "round nose" har en rund ende og er rigtig god at vælge, hvis du er nybegynder, da du ikke så let kommer til at skære huden. En "french nose" ligner i profil en kvart cirkel med en skarpere vinklet kurve og en spids ende. Denne type gør, at du lettere kan barbere vaskelige steder som eksempelvis under næsen. En "spanish point" giver et eksklusivt look. Fordelen ved denne er, at den er god til meget fint og detaljeret arbejde, men ulempen er, at du let kan komme til at skære dig. Den anbefales derfor ikke til begyndere.

Se rageknive med spanish pointSe rageknive med french nose

Daglig rengøring og vedligeholdelse af din barberkniv

Selvom din ragekniv sandsynligvis er lavet af rustfrit stål, bør du altid tørre den af efter brug. Ragekniven skal altså være ren og tør, inden du forlader badeværelset.

Det tager heldigvis ikke mange sekunder at rengøre barberkniven på daglig basis.

Skyl bladet under den varme hane og tør den efterfølgende forsigtigt med et stykke køkkenrulle. Du kan eventuelt give den en tyndt lag olie, hvis dit badeværelse har et meget fugtigt klima.


Se vores produkter til vedligeholdelse hér

Sådan sliber du din barberkniv

Det er vigtigt, du husker at slibe din kniv, da bladet med tiden kan blive lidt ujævnt. Hvis ikke bladet er skarpt, er der stor risiko for irritationer, skægpest og rødme, ligesom hvis du ikke skifter dit barberblad på en traditionel skraber.

Der er to ting, du ikke kan undvære, når du skal slibe din ragekniv: En Læderstrop og en Slibepasta.


1) Læderstrop - Strygerem
Du skal anvende en læderstrop (også kaldet en strygerem) for at holde din barberkniv skarp og ren. På Proshave har vi to typer af læderstroppe: Paddle og Hanging. Paddle har et håndtag og kan derfor let anvendes uden at det kræver en masse plads. Hanging stroppen har en løkke i enden, som skal fastgøres til en knag, et håndtag eller lignende. Det er den helt traditionelle og mest effektive strop.

På nettet findes utallige guides til, hvordan du bruger læderstroppen. En Paddle strop giver sig selv: Du holder stroppen i den ene hånd og arbejder med barberkniven i den anden. Ved Hanging-stroppen har du to muligheder: Enten lægger du stroppen flat på et bord og stropper dér. Eller også sætter du stroppens ene ende fast i et dørhåndtag, holder fast i den anden ende med din hånd og bruger modsatte hånd til at stroppe barberkniven med. I sidst nævnte tilfælde vil stroppen bevæge sig frit imens du sliber kniven.
Se alle læderstrops hér
Se alle læderstroppe hér
2) Slibepasta
Det kan på sigt blive nødvendigt at købe en slibe pasta / stropping paste til din læderstrop. Disse indeholder mikroskopiske diamantpartiker, der sikrer dig en super skarp straight razor. Pasta'erne giver din straight razor alt fra en ultra fin slibning til en grovere slibning. Bemærk dog: Når du først har påført en slibepasta på læderstroppen, er der ingen vej tilbage. Din læderstrop vil fremover være mere aggressiv i sin slibning, end den var, da du købte den.

Du kan desuden købe en plejende balm til at friske din læderstrop op, når den trænger.
Se vores udvalg af slibepasta hér
Se alle stropping paste hér

Når barberkniven er for sløv - eller du har tabt din barberkniv

Hvis du ikke løbende husker at vedligeholde din straight razor på en strop, vil du på et tidspunkt opleve, at den bliver meget sløv. Er din barberkniv først rigtig sløv, er en læderstrop ikke længere nok til at gøre den skarp og shave-ready. Det samme gælder, hvis du har tabt barberkniven og den har fået en stor ujævnhed.

I så fald er du nødt til at have fat i en rigtig slibesten - eller endnu bedre: en person, der har forstand på at anvende en slibesten. Kun på den måde kan du få din straight razor tilbage i topform, så du fremadrettet er sikret en tæt og behagelig barbering.

SIDDER DU STADIG TILBAGE MED SPØRGSMÅL?

Du er altid mere end velkommen til at skrive til os på info@proshave.dk eller ringe på 7070 1808, hvis der er noget, du er i tvivl om.

Du er naturligvis også meget velkommen til at skrive et indlæg i vores forum. Du har adgang til forummet med samme brugernavn og password, som du anvender, når du logger ind i vores kundeklub for optjene 10% i bonus på dine køb.

Du finder forummet hér.