Selvbruner
Hér på siden har vi samlet vores udvalg af selvbrunere til både krop og ansigt. En selvbruner er oplagt at anvende, når din hud trænger til lidt ekstra sommerglød og er et godt, sundt alternativ til solariet. En selvbruner farver de øverste hudceller, og da disse hudceller løbende skiftes ud, vil en selvbruner typisk holde farven omkring en uge.
Første skridt mod en lækker, gylden hud er at vælge en selvbruner, der passer din naturlige hudtone. Lad være med at vælge en helt mørk udgave, hvis du er lys i huden. Mange producenter inddeler deres udvalg i Light, Medium og Dark, så du har rig mulighed for at vælge det produkt, der passer bedst til dig. Selvbrunere findes endvidere i forskellige konsistenser - Vi har både olie, mousse, lotion, creme og spray i sortimentet.
Husk at anvende en bodyscrub dagen inden du påfører din selvbruner, for at få en flot, jævn farve. En gennemfugtet hud tager bedst imod nye produkter, og derfor skal du gerne bruge en fugtgivende lotion i ansigtet og på kroppen, lige inden du påfører din selvbruner. Husk altid at afslutte med at vaske dine hænder grundigt med vand og sæbe.