Whocopied.me

Hvor mange barberinger kan man få med et DE-barberblad

Vi får ofte spørgsmålet "Hvor mange barberinger kan jeg få med et DE-barberblad?"

Det er desværre ikke helt så simpelt, for der er rigtig mange forskellige faktorer, der spiller ind:

For det første er der meget stor forskel på hud, skæg, skægvækst og hudens følsomhed - og der er naturligvis også forskel på hvilken skraber, vinkel på bladet og hvor hårdt der trykkes.
Der er derfor ikke ét svar, som nødvendigvis gælder for alle.

En anden ting er, at det faktisk i første omgang er fedt, skægrester og døde hudceller, der danner en hinde på klingen og får den til at virke sløv.

Hvis man gider, kan man sagtens vedligeholde bladet og få rigtig mange (!) barberinger ud af det samme, billige DE-blad.

Søren, en af vores meget erfarne brugere, lavede på et tidspunkt en test med kontrolgrupper og det hele. Efter brug gav han klingen en tur på en RazorPit - en silikoneplade, der er lavet til netop at rengøre klingen - og på denne måde fik han mere end 100 barberinger med det samme DE-blad.

Du kan se testen her

Det er nok de færreste, som gider at vedligeholde et barberblad, der kun koster et par kroner. Det skal også siges, at Søren udelukkende gjorde det for eksperimentets skyld.


... Men nu til svaret på spørgsmålet, som det hele startede med:

Personligt vil jeg sige 5-6 gode barberinger med et blad.

Men vigtigst: Skift bladet når du synes det begynder at trække i stedet for at skære rent.
Du sparer allerede en formue på barberbladene efter dit skift til en DE-skraber - så husk at udskift bladet i rette tid. På den måde undgår du også irritationer.



Mvh.
Brose / Proshave