Whocopied.me

Hvad er forskellen på en barbercreme og barbersæbe?

Læs mere hérSe alle barbercremerSe alle barbersæber
Vi har rigtig mange kunder, der spørger, hvilken forskel der er på en barbercreme og en barbersæbe. Begge dele bruges inden selve barberingen begynder. De har til formål at blødgøre skægstubbene og beskytte huden mod dit barberblad. Både cremen og sæben skummes op med en barberkost og resulterer endvidere i samme produkt - nemlig barberskum. Men hér slutter lighederne, eller gør de rent faktisk det? Forskellen på en barbersæbe og barbercreme er ikke helt så sort/hvid, som man måske kunne ønske sig. Vi vil forsøge at forklare det nærmere i det følgende.

Se alle Proshaves barbersæber hér
Se alle Proshaves barbercremer hér

- Konsistens

Firkantet sagt ligger forskellen i selve konsistensen. En barbercreme har typisk en blød konsistens, mens en barbersæbe har en fast/hård konsistens.

Der er dog flere tilfælde, hvor forklaringen ikke er fyldestgørende. For du kan købe både bløde barbersæber og hårde barbercremer. De to yderpunkter ligner til forveksling hinanden, og det handler i disse tilfælde om, hvad producenten vælger at kalde sit produkt.

- Dosering

Når en barbercreme leveres i en krukke, kan du nemt tage en passende mængde op med fingrene (eller barberkosten), og ligeledes kan du let dosere en barbercreme på tube, fordi produktet blot kan trykkes ud i din barberskål.

Det kan du ikke på samme måde med en barbersæbe, fordi der er tale om en samlet, hård masse. Barbersæben skal med andre ord altid doseres ved hjælp af en barberkost.

- Opskumning

I forlængelse heraf er det også væsentligt at påpege, at en barbersæbe altid skal skummes op med din barberkost. Du kan ikke nøjes med at køre barbersæben rundt i ansigtet inden du starter barberingen.

Det kan du tilgengæld med en barbercreme. Barbercremen kan godt påføres direkte i ansigtet med fingrene, hvis du har ekstra travlt. Vi anbefaler dog altid at skumme den op med din barberkost, for at få det lækreste barberskum.

Du vil opleve, at en barbercreme skummer hurtigere op end end barbersæbe. Det kræver ofte lidt mere arbejde, at skumme barbersæben op på grund af den faste konsistens, men det er helt sikkert det ekstra arbejde værd.

Vi har lavet to guides, der viser dig, hvordan du trin for trin skummer din barbersæbe eller barbercreme op. Du kan læse dem her:
- Guide til den perfekte barberskum med barbersæbe.
- Guide til den perfekte barberskum med barbercreme.

Valget er meget individuelt

Nogle oplever, at en barbersæbe giver et bedre glid og en bedre beskyttelse af huden end cremer. Til gengæld kan en barbersæbe være lidt hårdere mod huden i forhold til udtørring og det er derfor en god idé at afslutte barberingen med en god fugtighedscreme, når du bruger en sæbe.

Har du tør, sart og sensistiv hud, vil vi anbefale dig en barbercreme i stedet for en barbersæbe, da den giver ekstra fugt og pleje under barberingen.

Har du normal hud kan du selv vurdere, hvorvidt en barbersæbe eller barbercreme fungerer bedst for dig. Det kan for mange mænd være en god idé at skifte mellem de to konsistenser, så du nogle dage anvender den ene type og andre dage den anden.  

Proshave anbefaler - Barbersæbe og Barbercreme i luksus-klassen
Læs mere hérLæs mere hér

Proshave anbefaler - Barbersæbe og Barbercreme i luksus-klassen

Er du på jagt efter en eksklusiv og luksuriøs barbercreme eller barbersæbe, så anbefaler vi dig at prøve produkterne fra The Gentlemen Floris eller PannaCrema.

PannaCrema producerer de måske aller bedste barbersæber, du nogensinde kommer til at prøve. Sæberne får ekstremt gode anmeldelser på diverse barberforums. De er produceret i Italien og repræsenterer et nyt koncept: En tre-fase barbersæbe, der både fungerer som Preshave, Barbersæbe og Aftershave.

The Gentleman Floris er en fantastisk produktserie fra Floris London, der er lavet specielt til mænds daglige barbering og plejerutine. Barbercremen og barbersæben i sortimentet er et oplagt valg, hvis du ikke vil gå på kompromis.

Proshave anbefaler - Barbersæbe og Barbercreme i mellem-klassen
Læs mere hérLæs mere hérLæs mere hér

Proshave anbefaler - Barbersæbe og Barbercreme i mellem-klassen

Vi har naturligvis også nogle forslag til, hvad du skal vælge, hvis du kigger efter en barbercreme eller -sæbe i den mellemste prisklasse.

Mühle har lavet nogle skønne barbersæber i en smuk porcelænsskål. Barbersæberne findes i tre varianter: Aloe Vera, Sandeltræ og Havtorn. Når sæben er opbrugt kan du vælge at købe en refill til skålen, og på den måde spare penge fremadrettet.

Taylor of Old Bond Street har lavet nogle helt fantastiske barbercremer i et væld af forskellige dufte. De producerer alle et rigt, cremet barberskum, når du skummer dem op med din barberkost. Du vil med garanti finde en variant, der gør din daglige barbering til noget helt særligt.

Taylor har også lavet en række populære barbersæber. Barbersæberne leveres i flotte træskåle, hvortil der kan købes en refill, når de er opbrugt.

Proshave anbefaler - Barbersæbe og Barbercreme i den lave prisklasse
Læs mere hérLæs mere hérLæs mere hér

Proshave anbefaler - Barbersæbe og Barbercreme i den lave prisklasse

Vil du have en skøn barbering med produkter i den lidt lavere prisklasse? Så vil vi helt sikkert anbefale dig at tjekke Prorasos sortiment ud. Proraso er et italiensk brand, der producerer alt til din daglige barbering. Alle produkterne er billige, men sikrer dig en rigtig god barbering hver eneste dag. Produkterne er lavet af naturlige ingredienser og findes i flere forskellige serier, der er tilpasset den enkeltes hudtype.

Barberprodukterne fra Cella er også et oplagt valg, når du vil have en barbering på budget. Selvom prisen er lav, er barberingsentusiaster verden over vilde med dem - og det er vi også på Proshave.