Whocopied.me

Fodpleje - Bløde og velplejede fødder

Drømmer du (også) om sunde, bløde og velplejede fødder? Mange mænd og kvinder oplever udfordringer med tørre fødder og hård hud på hælene. Det ser ikke kun sjusket ud, men kan også udvikle sig til en smertefuld affære, hvis den tørre hud udvikler sig til hælrevner og sprækker.

Ved hjælp af de rette plejeprodukter og værktøjer kan du dog nemt vedligeholde dine fødder, så de altid fremstår flote og velplejede

Når det drejer sig om fodpleje, er det essentielt at huske, at forebyggelse er langt bedre end at skulle reparere skader. Når du først har fjernet den hårde hud, er det afgørende at fortsætte med regelmæssig pleje af dine fødder for at undgå, at den hårde og tørre hud vender tilbage. Giv dine fødder den samme kærlige pleje og opmærksomhed, som du giver resten af din krop. Det gælder i første omgang om at fugte huden.

Hos Proshave finder du de bedste tips og tricks til fodpleje, skræddersyet til både mænd og kvinder. Vi hjælper dig med at få fødder, der ikke kun ser godt ud, men også føles fantastiske.

Fodpleje - Vigtigt for både mænd og kvinder!

Fødderne bærer os gennem livet, uanset om vi er på arbejde, går ture, dyrker motion eller slapper af derhjemme. Uanset om du er en travl mand eller kvinde, er sundheden og udseendet af dine fødder afgørende for din generelle velvære. Derfor fortjener fødderne ekstra opmærksomhed.

Trin-for-trin guide til velplejede fødder:

1. Daglig vask: 
Vaske dine fødder dagligt med varmt vand og en mild sæbe. Dette fjerner snavs og bakterier, der kan føre til ubehagelige lugte.


2. Eksfoliering: 
Brug en blid fodscrub eller børste til at fjerne døde hudceller. Dette forbedrer blodcirkulationen og efterlader fødderne bløde og glatte. Påfør din fodscrub på huden i et tyndt lag og skrub herefter fødderne grundigt med gnidende bevægelser. Skyl af med vand og afslut med en god og grundig aftørring.

En fodscrub kan både anvendes på fugtet hud efter fodbad eller på tør hud, før du går under bruseren. Anvend en fodscrub 2-3 gange om ugen enten i forbindelse med et fodbad eller i brusebadet. 


3. Brug evt. en fodfil eller fodhøvl
Uanset om du drømmer om sommerklare fødder eller bare ønsker at forkæle dig selv, vil en fodhøvl eller fodfil være en god investering på vejen til sunde og smukke fødder. De er lavet til at fjerne døde hudceller og hård hud, så du opnår silkebløde fødder.

En fodfil er den mildeste variant. Den er et oplagt valg, hvis du bare har tørre fødder og ikke døjer med meget hård hud og ru hæle.

Har du derimod meget hård hud og sprukne hæle, bør du have fat i en fodhøvl. En fodhøvl er udstyret med et skarpt barberblad, der skræller den hårde og døde hud af. Det er således den mest effektive måde at fjerne meget hård hud på. Brug den primært på hælene. Tag lidt ad gangen - og kun det yderste lag. Fodhøvlens blad er meget skarpt og skal derfor anvendes med stor forsigtighed. Gå hellere lidt for forsigtigt frem, for at undgå skader.


4. Påfør fodcreme: 
Påfør gerne fodcreme på dine fødder dagligt, da hyppig brug hjælper med at forhindre tørhed og revner og forebygger hård hud.

Massér dine fødder ind i cremen, og lad cremen sidde. Du kan med fordel opføre et ekstra tykt lag, hvis du tager den på inden sengetid, så cremen kan trække ind i huden i løbet af natten. Du kan evt. tage en par strømper på, efter du har påført fodcreme, så cremen ikke bliver tørret af i dit sengetøj.


5. Klip neglene: 
Når selve huden på fødderne har fået en overhaling, er det tid til sidste step: Neglene. Du må for alt i verden ikke glemme neglene, hvis dine fødder skal fremstå soigneret og velplejede.

Hold neglene korte og lige over tåspidserne for at undgå indgroede negle. Brug en god negleklipper eller negletang for at få det bedste resultat. Hvis du har meget kraftige negle, der er svære at klippe, kan du med fordel bruge en negletang fremfor en neglesaks eller negleklipper. En negletang kan nemlig klippe selv de tykkeste mandenegle med stor nøjagtighed. Uanset hvilket grej du foretrækker, skal du passe på ikke at klippe for langt ned i siderne på neglene.

Lækre fodplejeprodukter

Fødderne bliver ofte glemt, når det handler om den daglige, personlige pleje. Men det er faktisk dumt - især fordi fodpleje kræver minimalt af dig! Hvis du laver en simpel rutine med dagligt at påføre en fodcreme - og ugentligt fjerne den hårde hud, klippe og rense negle samt anvende en fodscrub, vil du lynhurtigt opleve en mærkbar forskel på dine fødders tilstand! 

Vi tilbyder en bred vifte af muligheder for at holde dine fødder pæne og velplejede. Vi har effektive fodcremer, fodscrub samt alle de værktøjer og negleredskaber, du har brug for, for at dine fødder altid ser flotte og velplejede ud!

Og husk nu: Fødderne skal ikke kun være velplejede i sommermånederne. Tag dig godt af fødderne hele året rundt med optimal fodpleje. Dine fødder bærer dig hver eneste dag - og fortjener ligeså meget pleje, som resten af din krop!